Svar: Drikker hun nok mælk?
Kære Louise
Tak for dit brev :)
Når man ammer, så ved man jo aldrig, hvor meget barnet egentlig drikker og må derfor se på, hvordan barnet tager på, udvikler sig... og tro på, at indtaget er tilstrækkeligt, hvis barnet trives.. :) Når man giver flaske, så bliver det pludselig meget tydeligt, hvor meget barnet drikker, og det kan man godt blive urolig over... Det er dog stadig vigtigt, at du ser på, hvordan din datter udvikler sig, tager på, trives - og det lyder faktisk som om, at hun har det godt, og trives med den mængde mælk og skemad hun får :)
Det ses nogle gange, at børn som er blevet ammet og som efterfølgende går over til flaske, har tendens til at drikke lidt mindre mængde - og det er okay, så længe hun har det godt, har fint med våde bleer osv. Du har helt ret i, at hendes udregnede væskebehov ligger omkring 800 ml med den vægt hun har - men så længe hun tisser og udvikler sig i god retning, så må du gå ud fra, at hun får, hvad hun har behov for. Nogle børn er rigtig gode til at optage næringen fra mme og indtager derfor mindre end deres udregnede behov - men vokser rigtig fint og trives på denne måde :)
De ca 500-600 ml erstatning dækker hendes behov for kalk, jern osv. som hun får via MME og derudover dækkes en stor del af væskebehovet. Derudover kommer også vand af kop - som hun naturligt vil blive bedre til at drikke, og det er vigtigt, at du giver hende vand til alle måltider - og evt. også tilbyder lidt vand som tørstslukker imellem måltiderne, hvis hun virker tørstig. Du kan evt. give hende vand af en tudkop for at sikre, at hun ikke spilder - og stadig lærer at drikke af en kop. Prøv med en gammeldags model med to hanke, så hun hen af vejen kan lære at holde og styre koppen selv.
Du bør komme MME i hendes grød og mos, så hun får ekstra mælk den vej igennem, og så du sikrer at hendes skemad på ...
... den måde energiberiges. Der bør også tilsættes fedtstof til den hjemmelavede mad. Du kan også give hende lidt mme på en frugtmos så det bliver serveret som en "gammeldags frugtgrød med mælk" for på den måde at øge hendes indtag af mme lidt. Ligesom du kan komme ekstra MME på en havregrød eller øllebrød, når du serverer dette...
Det er rigtig fint med de 5-6 flasker i døgnet, og det er okay, at hun springer flasken over tidlig morgen, hvis hun kan sove igennem uden. Det er vigtigt, at du finder balancen mellem at give hende de flasker, som hun tager imod, så hendes indtag af mælk sikres, men samtidig ikke presser hende unødigt til flasken, så hun pludselig afviser den helt. Det er derfor også vigtigt, at du giver hende vand af kop, så hun ikke pludselig oplever også at få erstatning af kop og derfor kan blive ekstra træt af netop erstatningen og igen afvise den.
Dagsplanen ser fin og alderssvarende ud - mit forslag kommer her:
Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme (og evt. mme på), vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos (evt. med lidt mme på)... Vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos (evt. med lidt mme på), vand af kop. Tilbydes også stadig flaske om eftermiddagen...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...
2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hyppigere afføring efter start med skemad
Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...
29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.